Viden og inspiration
Nudging
Skrevet af Lars Engeborg
De første læringsrum i zoner vi indrettede på skoler i 2019 var ikke farvekoordinerede og det betød, at de var væsentligt sværere at få til at fungere, når der f.eks. kom nye lærerne ind i rummene. Lærere skifter job som alle andre mennesker, de bliver syge, de går på kursus og derfor får alle børnegrupper nye lærere en gang imellem eller ofte, hvis de er uheldige. Det giver uro hver gang en elevgruppe oplever et ikke planlagt lærerskift. På den baggrund begyndte jeg for ca. fem år siden at interessere mig for nudging eller adfærdsdesign som det også kaldes. Der ligger mange ressourcer gemt i nudging, fordi børn kan meget mere selv, hvis vi understøtter deres mange daglige beslutninger gennem nudging. Det er muligt at indrette hjemområder, så børn på autopilot bliver bedre i stand til at træffe gode beslutninger på egne og på deres kammeraters vegne. Professor Daniel Kahnemans bog: ”At tænke – hurtigt og langsomt” er en bestseller og specielt hans teorier om system 1 og system 2 bruges ofte til at forstå nudging som begreb. Daniel fik Nobelprisen i økonomi i 2002, selvom han ikke er økonomisk uddannet. Det er imponerende i sig selv. System 1 er de ubevidste, de hurtige og de intuitive valg, som alle mennesker konstant træffer uden at tænke nærmere over det. Vi kunne også kalde det for ”menneskets autopilot”. Langt de fleste af de valg vi mennesker træffer sker ved hjælp af system 1. System 2 er de bevidste, langsomme, velovervejede og systematiske valg vi også træffer. Eksempler fra skoleverdenen på system 2 er medarbejdermøder, teammøder, forældresamtaler, elevsamtaler og lærernes forberedelse. Hvis børnenes skal træffe flere gode beslutninger i dagligdagen, så skal de fleste af dem træffes af børnenes system 1 på autopilot. Et eksempel er en elevsamtale, hvor læreren og et barn træffer beslutninger om den nærmeste fremtid for barnet. Beslutningerne er truffet af læreren og barnet i fællesskab og der er tale om en system 2 samtale. Hvis ikke beslutningerne flyttes fra system 2 over i system 1, så har mange børn svært ved at leve op til aftalerne. Hvis en lærer og et barn beslutter sig for, hvordan og hvor barnet skal arbejde den næste måneds tid, så bør planen understøttes af den nudging som allerede er bygget ind i læringsrummet. planen skal så evalueres og evt. tilpasses en måned efter. Vores erfaring er, at det ikke er ret mange planer, som løbende skal evalueres og at de børn som har individuelle planer bliver klart bedre til at lykkes med aftalerne, så de hen ad vejen ikke får brug for nye planer. Daniel Kahneman fik Nobelprisen, fordi hans forskning giver svar på, hvorfor mennesker træffer så mange økonomisk ufornuftige valg. Som du nok har gættet, så træffer de fleste af os mange vigtige beslutninger via vores system 1 og det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt. Skolen kan indrettes fysisk, så børnene træffer mange flere gode beslutninger på autopilot af deres system 1. Tænk hvilke muligheder der ligger i det for de børn, som ikke umiddelbart oplever succes i skolen.
Nudging kan bruges i de fleste sammenhænge, når vi vil have noget til at ske automatisk uden lærerens gentagne guidning. Hvis den bruges systematisk i skolesammenhæng, så bliver der frigjort mange voksenressourcer, som kan dedikeres til andre opgaver. I hele min tid som skoleleder oplevede jeg velargumenterede ønsker fra medarbejdere, forældre og elever om flere voksenressourcer i undervisningen. Nudging er et af svarene på, hvordan det er muligt at komme ud af den dødsspiral det er, når en skoles voksenressourcer ikke rækker. Herunder reduceret sygefravær og færre ressourcer dedikeret til børn i mistrivsel. Jeg er specielt interesseret i de støttetimer, som alle grundskoler deler ud til nogle børnegrupper eller enkelte børn. Jeg har aldrig selv opfattet dem som særligt effektive, for det er svært at planlægge, hvornår der er brug for dem. Når flere børn selv er i stand til at træffe gode beslutninger, så lettes presset på antallet af støttetimer.