Viden og inspiration
Målinger af data i det fysiske læringsrum
Skrevet af Lars Engeborg
Når skoler indretter hjemområder i zoner, så er støjdæmpning hverken mere eller mindre vigtigt end det er i et traditionelt indrettet hjemområde. Støjen stiger generelt lidt i et zoneinddelt læringsrum, men den er til gengæld mindre varieret, fordi børnene ikke så tit laver det samme på samme tid. Børn trives bedre med et mere konstant støjniveau. Det er ikke muligt at fjerne støj i en skole, for der er oftest rigtig mange børn samlet på små områder, men det er både muligt at arbejde pædagogisk med støj og at begrænse den med akustisk dæmpning. Der kan f.eks. sættes mål for støjen sammen med børnegruppen. 74db kan være et mål for den maksimale støj og der findes apps til telefonen eller til tablets, som øger opmærksomheden, hvis støjen stiger. En del børn er følsomme overfor støj og der er ingen tvivl om, at de vil trives bedre, hvis antallet af støjpeaks i løbet af dagen nedbringes.
Spisesituationer kan være svære for de støjfølsomme børn, men der er også andre situationer, hvor støjniveauet er for højt. Der er få skoler i Danmark, som er optimalt støjdæmpet. Ud over støjpeaks, som måles i decibel, så bruges efterklang også til at beskrive et støjbillede. Lovkravene for efterklang på en skole varierer alt efter skolens alder. Vi bør i dag generelt gå efter en efterklangstid på under 0,4. Det er under det nuværende lovkrav i skolen på 0,6. I hjemområder kan det ofte være svært at komme ned på en efterklangstid på 0,4. Det kræver en god støjdæmpning på vægge og lofter i undervisningslokaler på mindst 1,3 x gulvarealets m2. Hvis vi regner loft og gulv som 1 til 1, så mangler der 0,3 x gulvarealet. I et almindeligt hjemområde på ca. 60m2 skal der 18m2 akustikplader enten på vægge, som en del af møblerne eller som løse gulvtæpper. 18m2 er meget, for der er en del som går fra: whiteboards/tavler, vinduer, døre. Hvis loftet i lokalet ikke er optimalt dæmpet, så er det umuligt at nå en efterklangstid på
0,4. Det er vigtigst først at få styr på loftet og dernæst kan der tages fat på vægge og gulve. I de læringszoner vi indretter er der ca. 20m2 dæmpende materiale i møblerne. Vi bruger filt i 100% uld.
Måling af co2 og temperatur i de nære fysiske læringsrum er også vigtige redskab til at øge børnenes trivsel og læring. Som skole bør man kende tallene for co2 og temperatur for både sommer og vinter i bygninger fra forskellige årtier, hvis skolen er bygget i etaper. Børn kan ikke lære ret meget i rum med en høj koncentration af co2. Udluftning hjælper, men det kan ikke gå i stedet for mekanisk komfortventilation.
Lys eller lux i skolen er et andet interessant område, som udvikler sig meget for øjeblikket. Vi bevæger os væk fra en ensrettet lyskilde sat op i serier under loftet. Ønsket er at målrette kunstigt lys, der hvor børnene opholder sig mest. Det er muligt at styre børnene bevægelse i rummet med lyskilder. I et læringsrum i zoner er møblerne sat i grupper i rummet med gulvplads rundt om dem. Det er derfor bedst, hvis belysningen præcist rammer de enkelte læringszoner. Den nyeste form for bl.a. LED-belysning kan let styres, så den varierer gennem skoledagen. F.eks. kan man skrue op for belysningen over middag eller variere den efter dagslyset udefra, så lux i lokalet er konstant. Vær opmærksom på, at LED-lys oftest ikke gengiver farver korrekt, og derfor skal RA-værdien være over 90. LED-lys kan også miste farvetemperaturen over tid. Børnehaverne gik forrest med at tænke lys som et aktiv i hverdagen - nu er det for alvor skolernes tur.
Luftfugtighed er også et vigtigt parameter. Vi mennesker afgiver en masse fugt i de lokaler vi opholder os i. Hvis ikke den fugt finder vej ud af skolebygninger, så er der risiko for skimmelsvamp og det er meget usundt for os mennesker. Derfor kommer skimmelsvamp ikke kun fra huller i taget, men også fra børnene selv.
Det er muligt at måle TVOC, som populært sagt er kemikalier i luften. En ny skolebygning afgiver meget mere TVOC end en gammel skolebygning. Vi kan derfor f.eks. bruge TVOC-målinger til at vurdere, hvornår en ny skolebygning er klar til at børn og voksne flytter ind eller til at måle partikler fra en travl vej tæt på skolens vinduer.
Når skolen kender tallene for efterklangstid/decibel, co2, luftfugtighed, temperatur, lys (lux) og TVOC, så kan der lægges en plan for, hvordan tallene forbedres. Planen kan f.eks involvere etablering af comfortventilation, flere radiatorer, bedre isolering af bygninger, nye lofter, akustiske vægpaneler eller en ny belysning. Alle parametre bidrager til børnenes trivsel og målingerne og data skal tages meget alvorligt. Når tallene er kendt, så kan der udarbejdes en skoleplan eller en kommuneplan for fysiske forbedringer af læringsrummene. Det er altid et vigtigt skridt på vejen mod at forbedre børns trivsel og læring.